Glad kvinde. Det er sommer. Solen skinner kraftigt bagfra

OM HORMONER I DIN PRÆVENTION

Hormoner kan forhindre du bliver uplanlagt gravid

Hormoner forekommer naturligt i kroppen og påvirker os alle på forskellige måder. Nogle præventionsmetoder indeholder hormoner, der påvirker din menstruationscyklus og forhindrer at du bliver gravid, hvis du ikke ønsker det. Uanset om virkningen er kort- eller langsigtet, er den ønskede effekt den samme.

Prævention der gør brug af hormoner

Der er forskellige præventionsmetoder, der gør brug af hormoner med henblik på at undgå graviditet. Her er en kort oversigt over, hvordan de virker.

Hormonspiralen (IUS)

Anbringes i livmoderen af en læge eller sygeplejerske, hvor den frigiver hormonet gestagen lokalt. Hormonet får slimen i livmoderhalsen til at blive tykkere, således at sæden får svært ved at nå frem til et æg, samtidigt med at væksten af livmoderslimhinden hæmmes, således at et befrugtet æg ikke vil kunne sætte sig fast og udvikle sig.

P-staven

Denne lille stav anbringes af en læge eller en sygeplejerske under huden på overarmen, hvor den frigiver gestagen ud i blodbanen. Hormonerne forhindrer, at der udskilles æg fra æggestokkene, og sikrer at livmoderhalsens slim fortykkes, således at sædens bevægelighed bremses.

P-sprøjten

Afhængigt af typen indeholder en p-sprøjte enten kun hormonet gestagen, eller både gestagen og østrogen. Lægen eller sygeplejersken giver en indsprøjtning en gang om måneden, eller en gang hver tredje måned, der frigiver hormon(er) til blodbanen og forhindrer æggestokkene i at udskille æg samtidigt med at livmoderhalsens slim fortykkes.

P-pillen

Der findes to forskellige typer af p-piller. Den kombinerede pille indeholder både gestagen og østrogen, mens den anden type kun indeholder gestagen. De forskellige typer virker på forskellige måder. P-pillen, der kun indeholder gestagen, virker primært ved at hæmme livmoderslimhinden og fortykke livmoderhalsens slim, således at sæden ikke kan passere. Den kombinerede pille forhindrer desuden ægløsning.

P-piller, hormonspiral eller p-stav? Hvad skal du vælge?

Besvar fem spørgsmål og se hvilke typer af prævention, der kan passe godt til dig.

TAG TESTEN NU

PRÆVENTIONSMETODER

Få mere at vide om præventionsmetoder der involverer hormoner her:

Hormonspiralen (IUS)

Hormonspiralen er en lille, blød T-formet plastikstav, der frigiver små mængder af hormon (gestagen) i op til 3, 5 eller 6 år. Den fås på recept og opsættes i livmoderen af en læge.

Se metoden

Kobberspiralen (IUD)

Kobberspiralen er en lille T-formet plastikanordning, der indeholder en kobbertråd. Den fås på recept og opsættes i livmoderen af en læge og forhindrer graviditet i op til 5 til 8 år.

Se metoden

P-staven

En lille, bøjelig silikonestav, der frigiver hormoner i op til 3 år. Den fås på recept og indsættes under huden på din overarm af en læge.

Se metoden

P-sprøjten

Hormonindsprøjtning på recept. Foretages af en læge eller sygeplejerske en gang om måneden eller hver tredje måned.

Se metoden

SAMMENLIGN METODER

Prævention er gratis i Grønland

- brug prævention og pas på hinanden

Vidste du at du frit kan hente kondomer til eget forbrug på den nærmeste sundhedsklinik, helt uden tidsbestilling?

Det er rigtig godt at kombinere brugen af kondom med en fast præventionsform. I Grønland er du så heldig, at du gratis kan få forskellige præventionsformer, alt efter hvad der passer bedst til dig.

P-piller skal tages dagligt. Er du ikke så god til at huske eller synes du, at daglige rutiner begrænser dig, kan du vælge en langtidsvirkende præventionsform som hormonspiral eller p-stav. En hormonspiral virker i 3-6 år afhængig af hvilken type du vælger.

Tag en snak med en sundhedsperson om prævention, så du får det på plads. Sex er meget sjovere, hvis man ikke bagefter skal tænke på kønssygdomme eller graviditet.