NATURMETODEN
Timingen er altafgørende.
HVOR GODT KENDER DU DIN CYKLUS?
Naturmetoden er en metode, hvor man hele tiden følger med i sin menstruationscyklus og kun dyrker sex på de dage, hvor man ikke kan blive gravid. Der er mange måder at gøre dette på, og der er forskellige tegn, man skal være opmærksom på, herunder svingninger i kropstemperatur og ændringer i livmoderhalsens slim. Da der er en del planlægning forbundet med denne metode, er den bedst egnet, hvis man som person ikke er alt for uorganiseret, glemsom eller spontan.
Selvom der er forskellige redskaber, der kan hjælpe dig med at holde rede på din cyklus, fra almindelige fysiske kalendere til digitale apps, kræver naturmetoden et rigtig godt kendskab til din egen menstruationscyklus. For at øge chancen for at undgå graviditet på de dage, hvor du har ægløsning, tilrådes det, at der gøres brug af en barrieremetode, fx et kondom til mænd eller kvinder, eller et pessar, hvorved du forbedrer dine chancer for ikke at blive gravid. Naturmetoden er populær hos de, der ønsker at undgå præventionsmidler med kemikalier eller hormoner, og hvis du gerne vil være gravid i fremtiden, kan det være en stor hjælp at kende sin cyklus.
BEREGNING AF EFFEKT
Hormoner
Nej. Naturmetoden involverer ikke hormoner.
Anvendelse
Naturmetoderne varierer med hensyn til hvor meget opmærksomhed og tid man skal bruge, men det er vigtigt, at man kender sine frugtbare perioder og bruger prævention på disse dage.
Din menstruation
Naturmetoden har ingen effekt på menstruationen.
FLERE SPØRGSMÅL?
Lav en aftale med din læge eller sundhedsperson i dag!
DET DU HAR BRUG FOR AT VIDE
12-18 dage
Antallet af dage hvor det er sandsynligt at en kvinde er frugtbar i løbet af hendes cyklus, og hvor man bør bruge en anden form for prævention for at undgå graviditet.
2,6%
Procentdelen af kvinder verden over, der gør brug af naturmetoden som deres primære præventionsmetode.
1
Antal æg der typisk løsnes under ægløsning.
- Indeholder ingen hormoner og er en mulighed for kvinder, der oplever at få uønskede bivirkninger i forbindelse med hormoner.
- En måde hvorpå man kan få overblik over sine frugtbare dage, for kvinder som ønsker at blive gravide.
- Kan bruges når man ammer.
- Det kan kræve lidt øvelse, og så skal man være omhyggelig med at få et overblik over sin menstruationscyklus og sine frugtbare dage
- Selvom man følger sin menstruationscyklus omhyggeligt, kan metoden stadig ikke forudse de naturlige ændringer, der kan forekomme i ens cyklus.
- Det kan måske koste på spontaniteten.
- Beskytter ikke mod HIV/AIDS eller andre seksuelt overførte sygdomme.
Prævention er gratis i Grønland
- brug prævention og pas på hinanden
Vidste du at du frit kan hente kondomer til eget forbrug på den nærmeste sundhedsklinik, helt uden tidsbestilling?
Det er rigtig godt at kombinere brugen af kondom med en fast præventionsform. I Grønland er du så heldig, at du gratis kan få forskellige præventionsformer, alt efter hvad der passer bedst til dig.
P-piller skal tages dagligt. Er du ikke så god til at huske eller synes du, at daglige rutiner begrænser dig, kan du vælge en langtidsvirkende præventionsform som hormonspiral eller p-stav. En hormonspiral virker i 3-6 år afhængig af hvilken type du vælger.
Tag en snak med en sundhedsperson om prævention, så du får det på plads. Sex er meget sjovere, hvis man ikke bagefter skal tænke på kønssygdomme eller graviditet.