STERILISATION AF MANDEN
En permanent løsning.
SÆDEN BREMSES VED KILDEN
Sterilisation af manden kaldes også vasektomi og er en permanent kirurgisk præventionsmetode. Metoden indebærer overskæring af sædlederne der, hvor spermierne ved udløsning ledes fra testiklerne til penis. Proceduren foregår under lokal bedøvelse. Eftersom metoden er permanent og yderst effektiv, er det en mulighed for dem, der aldrig ønsker at få børn, eller som ikke ønsker at få flere.
Efter indgrebet kan manden stadig få udløsning, men sædvæsken vil ikke indeholde spermier, der er de sædceller, der kan befrugte et æg. Sterilisation vil kun berøre mandens fertilitet og ikke hans lystfølelse eller hans evne til at have sex, men det er vigtigt at konsultere en læge, før man træffer beslutningen. Lægen vil kunne hjælpe i forhold til at afveje fordele og ulemper, og rådgive om alternative langtidsvirkende præventionsmetoder, som fx hormonspiralen eller kobberspiralen. Sommetider er det muligt at omgøre en vasektomi, men indgrebet er meget vanskeligt, og der gives ingen garantier.
BEREGNING AF EFFEKT
FLERE SPØRGSMÅL?
Lav en aftale med din læge eller sundhedsperson i dag!
DET DU HAR BRUG FOR AT VIDE
1775
Året hvor den første vasektomi blev foretaget.
Nul
En steriliseret mands udløsning indeholder ingen spermier.
10.000
Antal vasektomier, cirka, der foretages hvert år på verdensplan.
- Det er permanent.
- Giver mulighed for spontan sex, uden afbrydelser.
- En læge foretager indgrebet, der også kan omfatte bedøvelse.
- Det er uigenkaldeligt.
- Beskytter ikke mod HIV/AIDS eller andre seksuelt overførte sygdomme.
Prævention er gratis i Grønland
- brug prævention og pas på hinanden
Vidste du at du frit kan hente kondomer til eget forbrug på den nærmeste sundhedsklinik, helt uden tidsbestilling?
Det er rigtig godt at kombinere brugen af kondom med en fast præventionsform. I Grønland er du så heldig, at du gratis kan få forskellige præventionsformer, alt efter hvad der passer bedst til dig.
P-piller skal tages dagligt. Er du ikke så god til at huske eller synes du, at daglige rutiner begrænser dig, kan du vælge en langtidsvirkende præventionsform som hormonspiral eller p-stav. En hormonspiral virker i 3-6 år afhængig af hvilken type du vælger.
Tag en snak med en sundhedsperson om prævention, så du får det på plads. Sex er meget sjovere, hvis man ikke bagefter skal tænke på kønssygdomme eller graviditet.