MENSTRUATIONEN ER IKKE KOMMET TIL TIDEN? VENTETIDEN KAN VÆRE HÅRD
PLEJER DIN MENSTRUATION AT KOMME PÅ KLOKKESLET?
Der kan være mange grunde til, at din menstruation lader vente på sig. Som ung, oplever mange, at have uregelmæssig menstruation. Men selv en regelmæssig menstruation, der altid plejer at komme til tiden, kan udeblive. Har du indimellem forsinket menstruation, er der intet at bekymre sig om.
Årsager til at din menstruation kan udeblive
Et af de første tegn på graviditet er udebleven menstruation. Har du haft usikker sex, kan det være en god ide, at få taget en graviditetstest. Er du ikke gravid, kan der være andre forklaringer på den manglende menstruation:
Stress som årsag
Din menstruation kan ændre sig og helt ophøre på grund af stress. Langvarig stress kan hæmme kroppens hormonproduktion, som hæmmer din ægløsning og dermed din menstruation. Hvis du tror, at stress er årsagen, kan du forsøge at påvirke årsagen til din stress. Kontakt din læge, hvis du er utryg eller hvis din menstruation ikke vender tilbage efter nogle måneder.
Motion som årsag
Ekstrem motion kan forstyrre niveauet af de hormoner, der udløser din menstruation. Hvis du tror, at din menstruation er stoppet på grund af dit træningsregime, kan det være en god ide at drøfte dette med din læge.
Vægtændring som årsag
En hurtigt vægtændring kan også give ændringer i dit menstruationsmønster. Især kan et markant vægttab med manglende fedtvæv, påvirke din ægløsning og dermed medvirke til, at din menstruation udebliver.
prævention som årsag
Hvis du bruger langtidsvirkende prævention som eksempelvis hormonspiral eller p-stav, kan det have indflydelse på dit blødningsmønster. Nogle metoder kan føre til kortere og lettere blødninger eller helt stoppe dine menstruationer. Det er normalt og ufarligt.
Hvad gør jeg så
Det er naturligt, at spekulere på graviditet hvis din menstruation ikke kommer til tiden, og hvis det er tilfældet for dig, kan du gøre følgende.
Prævention er gratis i Grønland
- brug prævention og pas på hinanden
Vidste du at du frit kan hente kondomer til eget forbrug på den nærmeste sundhedsklinik, helt uden tidsbestilling?
Det er rigtig godt at kombinere brugen af kondom med en fast præventionsform. I Grønland er du så heldig, at du gratis kan få forskellige præventionsformer, alt efter hvad der passer bedst til dig.
P-piller skal tages dagligt. Er du ikke så god til at huske eller synes du, at daglige rutiner begrænser dig, kan du vælge en langtidsvirkende præventionsform som hormonspiral eller p-stav. En hormonspiral virker i 3-6 år afhængig af hvilken type du vælger.
Tag en snak med en sundhedsperson om prævention, så du får det på plads. Sex er meget sjovere, hvis man ikke bagefter skal tænke på kønssygdomme eller graviditet.